GarderBasen GarderNyt Projekter LGF-Shop GarderForum Danske Bygarder Kalender Garder-Rejser Garder Kurser
     Forsiden           Hvad er LGF?           InfoMails           GarderJobs           Links           English           Printervenlig udgave
 

GarderNyt - Medaljer efter fortjeneste

Det er igen blevet tid til at indstille dem der har fortjent en ekstra anerkendelse til fortjenstmedaljer i Landsgardeforeningen.


Den 10. januar er det sidste chance for at indsende indstillinger til fortjenstmedaljer, der overrækkes ved en særlig begivenhed under Landsgardeforeningens repræsentantskabsmøde den 13. marts i Svendborg. Dette er muligheden for at give dem der fortjener det, en ekstra anerkendelse.

Greve Ingolfs Fortjenstmedalje
Fortjenstmedaljen fra Landsgardeforeningens Protektor Greve Ingolf af Rosenborg uddeler hvert år sin særlige Fortjenstmedalje til to gardere – nemlig en garderdreng og en garderpige.

Landsgardeforeningens Protektor tildeler medaljerne efter at have vurderet de indkomne indstillinger. For at modtage hæderstegnet skal man være aktiv medlem af en garde og have ydet en indsats for at fremme korpsånd, kammeratskab, fælles trivsel mellem gardere og ledere, samt ydet en personlig indsats for dygtig gøre sig på sit instrument.

Du kan læse mere om Landsgardeforeningens protektor og hvem der gennem årene har modtaget medaljen her.

Skemaet, som bruges ved indstilling til Greve Ingolfs Fortjenstmedalje, kan du hente her (PDF). Indstillingen skal være Landsgardeforeningen i hænde senest den 10. januar 2010.



Greve Ingolfs Fortjenstmedalje blev første gang uddelt i 1997


Landsgardeforeningens Fortjenstmedalje
Det er også muligt at indstille til Landsgardeforeningens fortjenstmedaljer, der gives til personer, som har ydet en særlig indsats for profilering og fremme af garderkulturen.

Medaljen omfatter tre klasser, nemlig guld, sølv og bronze. De fordeles på følgende måde:

Guldmedaljen tildeles som påskønnelse af modtagerens særdeles bemærkelsesværdige og engagerende kulturelle og sociale indsats inden for børne- og ungdomsarbejdet under Landsgardeforeningen, såvel lokalt, nationalt som internationalt.

Sølvmedaljen tildeles som påskønnelse af modtagerens bemærkelsesværdige og engagerende medvirken i det kulturelle og sociale arbejde, lokalt og nationalt inden for børne- og ungdomsarbejdet under Landsgardeforeningen.

Bronzemedaljen tildeles som påskønnelse af modtagerens aktive deltagelse på lokalt plan tillige med en engageret indsats til fremme af Landsgardeforeningens børne- og ungdomsarbejde.

Skemaet, som bruges ved indstilling til Landsgardeforeningens Fortjenstmedalje, kan du hente her (PDF). Indstillingen skal være Landsgardeforeningen i hænde senest den 10. januar 2010.




Landsgardeforeningens Fortjenstmedaljer i guld, sølv og bronze


Læs mere i hæftet om Landsgardeforeningens Hæderstegn her (PDF).

Tip en ven om muligheden for at indstille en person til en ekstra anerkendelse.



Tilbage

Team Stålfinger