GarderBasen GarderNyt Projekter LGF-Shop GarderForum Danske Bygarder Kalender Garder-Rejser Garder Kurser
     Forsiden           Hvad er LGF?           InfoMails           GarderJobs           Links           English           Printervenlig udgave
 

GarderNyt - Vil du lære at STOMPE?

Rytmer fra tønder, stokke og vandflasker vil kunne høres! Der vil blive fortalt om STOMP’ens spændende verden og muligheder. Du kan få gode råd til gardens rytmiske arbejde.

Af: Rune Havgaard Sørensen


Når Anders Bo Pedersen, som er forfatter af bogen ”Skraldejam – Kreative oplæg til stomp”, stiller op til en inspirerende dag i Rødding den 8. november, så kan deltagerne godt forberede sig på at få noget med hjem. STOMP er nemlig ikke alene rytmer lavet af affald, det er også et værktøj, der kan udvikle børn og unge, og øge samarbejde i grupper.

STOMP er et bud på en anderledes proces og oplevelse, hvor teori, ord, hjerne og krop går op i en højere enhed. STOMP er også muligheden for at skabe overraskende underholdning ved gardens koncerter og konkurrencer. STOMP giver jer inspiration til aktiviteter, der fanger de børn, der ellers aldrig havde overvejet at melde sig ind i garden. STOMP er kort sagt et værktøj, der kan bruges til rigtig meget.

Fra forfatter til inspirator
Anders Bo Pedersen har en Master i Børnemusik fra Jysk Musikkonservatorium og underviser på Silkeborg Musikskole samt som freelance-underviser. Der ud over er Anders Bo Pedersen en vigtig del af gruppen RytmeXpressen og salsa-orkestret "Latin Dance Band", der spiller salsamusik med danske tekster.

På kurset vil Anders Bo Pedersen lære dig at skabe de skønneste rytmer med gammelt affald. Du kan deltage uanset om du har kendskab til musik eller ej og uanset om du er instruktør, bestyrelsesmedlem eller garder. Når du har deltaget på kusets STOMP-modul kan du til en hver tid skabe en STOMP-koncert eller lave en musikalsk samarbejdsøvelse murerbaljer, spande, stokke, kildevandsflasker m.m..

Tilmeld dig nu...
Det er som nævnt lørdag den 8. november i Røding, du kan lære om STOMP’ens verden. Det sker når Landsgardeforeningen holder kursus for bestyrelsesmedlemmer, instruktører og andre interesserede, hvor man kan vælge mellem intet mindre end ti forskellige moduler.

-> Hent invitationen her (PDF).

-> Send din tilmelding til info@lgf.dk

-> Send en mail og tip en ven om denne mulighed.



Tilbage

Team Stålfinger