GarderNyt - Tjen penge til garden! |
Står I for eksempel og mangler penge til nye instrumenter eller rejser, så kan I være med til at sælge Børnehjælpsdagens landsdækkende Lillebror Lotteri – og derved få en del af indtægten. Lillebror Lotteriet sælges i perioden 2. april til 25. maj 2009.
Ved Lillebror Lotteriet i 2008 tjente 14 garderforeninger til sammen 126.000 kroner. Top-sægleren i 2008 var Helsingør Pigegarde, der i alt tjente 24.500 kroner. Pengene var øremærket en tur til Japan, hvor garden have planlagt en stor sommerturné.
Støt anbragte børn Det er gratis at være med som sælgende forening – og Børnehjælpsdagen sørger for alt det praktiske omkring lotteriet. I skal blot bestille det antal lodder, I regner med at få solgt.
Et Lillebror-lod sælges for 20 kroner. For hvert solgt lod kan I beholde 8,50 kroner. Der er mulighed for at bestille flere lodder, så længe lager haves. Usolgte lodder kan I returnere efter salget.
En del af overskuddet fra Lillebror Lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge, der bor uden for hjemmet i Danmark. Så ud over, at I kan tjene penge til egne aktiviteter, så kan I også give jeres støtte til en rigtig god sag!
Børnehjælpsdagen på Facebook Børnehjælpsdagen er nu på Facebook med gruppen ”Børnehjælpsdagen”. Klik dig ind og bliv medlem af gruppen.
I gruppens debatforum kan I bl.a. kan dele erfaringer med andre foreninger om salget af Lillebror Lotteriet.
Bestilling af lodder Ønsker din garderforening at bestille lodder, kan I hente brevet med bestillingskupon her og sende den til til e-mail: forening@bhd.dk fax: 3539 2929 eller adressen: Børnehjælpsdagen – Øresundsvej 148, 1. – 2300 København S.
Har I spørgsmål er I velkomne til at kontakte Børnehjælpsdagen på telefon 3530 9300 eller læs mere på www.bhd.dk

Tilbage
|
|