GarderNyt - Nuclear Devils Drumband starter Danmarks fedeste bækkenline |
Det og meget mere kan du høre mere om, når der holdes åbent hus mandag den 9. marts, hvor bandet vil forsøge at tiltrække nye medlemmer.
Af: Thomas Kronbo, Nuclear Devils Drumband
Nuclear Devils Drumband Denmark har brug for flere folk! Derfor holdes åbent hus mandag den 9. marts 2009 fra kl. 19.00 – 20.00 på Elværket, Gasværksvej 9, 4300 Holbæk. Bandet mangler i øjeblikket en stortrommespiller og en major, men også bækkenspillere, der skal indgå i en ny bækkenline.

Til Danmarks fedeste bækkenline har Nuclear Devils Drumband brug for flere nye folk, men man behøver ikke have spillet bækkener før. Til bandets marchture og tattoo, har man brug for en ny tambourmajor, og sidst men ikke mindst mangler bandets 2 stortrommefolk en ny medspiller.

Er du over 18 år? Spiller du eller har du spillet et instrument? Har du været i en garde eller er du på vej ud af en? Er du seriøs? Kan du arbejde selvstændigt? Er du god til noder? Eller kan du noget som du mener bandet kan bruge? Så mød op til åbent hus og hør mere. Der bliver mulighed for at få noder med hjem og 14 dage efter vil der blive holdt en audition.

Har du kun mulighed for at komme til audition, så vil der efter den 9. marts 2009 komme et link på www.nucleardevils.dk, hvor du kan tilmelde dig og bestille noder.
Hent flyer om åbent hus arrangementet her
Tilbage
|
|