DR1 vender tilbage med programmet ’Talent’. Programmet ønsker flere gardere, der vil vise sine talenter.
Af: Rune Havgaard Sørensen
Måske husker du Robotdrengene og alle de andre der debuterede med deres talenter i programmet ’Talent2008’ på DR1. Netop nu er DR1 i gang med at samle talenter til en ny omgang af programmet ’Talent’. Programmet har gennem en direkte henvendelse til Landsgardeforeningen opfordret til, at landets mange gardertalenter kommer ud af busken og GarderNyt giver hermed opfordringen videre til dig.
Showet er på mange måder ændret siden sidste år, men den grundlæggende præmis for showet er dog uforandret: Alle kan stille op. Uanset om man er danser, musiker, kampsportsekspert, skateboardvirtuos, roekaster eller noget helt nyt og banebrydende, så er scenen tilgængelig for alle, uanset alder. Og hvad enten man er soloartist eller en gruppe, så har man en sjælden mulighed for at slå igennem og få rigtig meget opmærksomhed på landsdækkende TV og ikke mindst deltage i konkurrencen om 250.000 kroner.
Så puds tambourstaven, trompeten eller træk hele din talentfulde garde med. Programmet giver både plads for enkelpersoner, små grupper og hele dit garderkorps. Bare du/I har lyst til at vise talent.
Programmet tørster ganske enkelt efter at se kulørte garderuniformer og unge gardertalenter, så optag en video, og send den sammen med ansøgningsskema til: BLU/Talent 09 - Postbox 372 - 2500 Valby, senest 1. juni 2009.
ELLER: mød op til en af de mange castings rundt omkring i landet. I maj måned ser planerne for casting således ud: 1. maj kl. 15.00: Tarup Centret, Odense 1. maj kl. 19.00: Hjultorvet, Viborg 2. maj kl. 10.00: Dianalund Centret, Dianalund 3. maj kl. 11.00: Ballerup Centret, Ballerup 3. maj kl. 14.00: Hundige Storcenter, Greve 7. maj kl. 15.00: Rådhustorvet, Vejle 9. maj kl. 10.30: Axeltorv, Nakskov 15. maj kl. 10.30: Lyngby Storcenter, Kgs. Lyngby 15. maj kl. 15.30: Axeltorv, Næstved 16. maj kl. 10.00: Torvet, Hammel 16. maj kl. 13.00: Kolding Storcenter, Kolding 20. maj kl. 14.00: Søndercentret, Skive 22. maj kl. 14.00: Metropol, Hjørring 22. maj kl. 17.00: Aalborg Storcenter, Aalborg 23. maj kl. 10.00: Torvet, Ringkøbing 23. maj kl. 13.30: Torvet, Hadsund
Læs mere om dine muligheder for at vise dit talent på www.dr.dk/talent

|

Send til Facebook

Svar parat om: Selvtillid Nervøsitet

Link til mere: www.dr.dk/talent Print flyer (PDF)

Tip en ven på mail

Diskuter i GarderForum
|